I år lagde godt ud. Den sidste tid i folkeskolen kom som kaldet. Jeg havde brug for, at der skulle ske noget nyt mere end nogensinde før. Projektopgaver og terminsprøver. ikke just de mest tiltalende ord, men jeg havde det sgu sjovt. Jeg har vener for livet i mine gamle klassekammerater, men jeg har også måtte erkende nogen tabte. Folk, jeg har set hver dag i 10 år, ser jeg aldrig mere. Ikke at det er et tab (det kan lyde kynisk, og det er det vel i realiteten også, men jeg vil hellere bruge frasen "At komme videre") Folkeskolen har modeleret mig ind til den, jeg er i dag. - Jeg prøver stadig at finde ud af hvem dét er, men jeg ville have været ingenting uden folk'eren! Jeg har fundet ud af, hvem jeg godt kan leve uden, og hvem jeg er NØDT til at have i mit liv. Jeg har altid været en 'drengepige'. Jeg har altid leget bedst med drengene, og min inderkreds af venner består af 10 vidunderlige af slagsen. Mange af dem er helt tilbage fra børnehaven, og selvom vi har været spredt fra alle vinde i løbet af folkeskolen, har vi stadig holdt ved hinanden igennem alle de år, og jeg ser ikke hvorfor, vi skulle give slip nu.
I år har jeg haft den længste sommerferie i hele mit 16 år lange liv! 10 uger! Det har været den dejligeste pause, men tanken om gymnasiet og nervøsiteten boblede i den bagerste del af hjernen hele sommeren over. RG. Roskilde Gymnasium. umiddelbart efter den første uge på gym gik det op for mig, at det er det vildeste jeg nogensinde har været udsat for. Det er hårdt som bare pokker, lange dage, rapporter, lektier, karakterer, forventninger, flere lektier og fremlæggelser. I den bobbel jeg lever i, er det ikke det fedeste. Vi blev smidt ud i ting, vi aldrig før hade gjort med folk vi aldrig før havde set. De selv samme mennesker er gået hen og blevet uforståeligt vigtige for mig på meget kort tid. Fuck om gymnasiet er en hård negl. Det gamle ordspil "Blod, sved og tårer" har aldrig passet bedre ind i mit liv!
Har man fulgt med her på blokken, har jeg skrevet en del om Gym og alt hvad der dertil hører, så jeg vil tage et spring frem til december, som o er berygtet for at være årets bedste måned.
Jul og nytår. To ting der intet med hinanden har at gøre, på nær min følelse om dem. Misforståelse.
Jeg har snakket en del med min bror om jul, og hvordan den udviklede sig, som den gjorde. Vi kunne ikke forstå hvordan en fejring af Jesus, pludselig kunne resulterer i en IPhone til mig, og en festivalbillet til ham? Jeg mener, kan man nasse mere på mennesket, der (ifølge Biblen) forlod os vores synder og ofrede os sit liv? Smager din mund også dårligt? Trods de etiske spørgsmål til juletraditionen, havde min familie og jeg en rigtig glædelig jul. Meget stille og rolig, i år med min mors familie i Jylland. Langt væk fra hverdagen (RIGTIG langt væk!) Min bror og jeg nyder den sidste til, vi har sammen, inden han flytter til Spanien den 8 januar.
Nytåret i år bliver e del anderledes, fra hvad det har været før. Jeg skal holde fæææst herhjemme for de nærmeste af mine venner. Grunden til at den bliver så anderledes er, at jeg hader (HADER!) at være vært. Jeg føler mig aldrig helt tilpas, og specielt ikke i vores helt nybyggede hus, som min mor holder så meget af. Tænk hvis noget går i stykker, eller folk maler på væggene? Det er stræktanker, for det er nogen af mine rigtig gode venner, og de kunne aldrig finde på at trodse husets regler. (ellers får de med mig at bestille!) Nytårsforsæt for 2012? at sige tingene mere ligeud. (og skrive nogen kortere blogge!)
Alt i alt har '11 været et vidunderligt år. Dét år med allerflest tårer (Da jeg afsluttede 9. klasse) og glæde (wow, jeg ville smadre mit nytårsforsæt allerede inden jeg går ind i 2012, hvis jeg skulle skrive alt det glædelige ved 2011). Allerflest afskeder og allerflest nye venskaber. Én ting er sikkert: Jeg ville ikke bytte 2011 for noget i hele verden. Tak til alle der har fulgt med på bloggen og blevet en del af mit liv. Jeg håber, I fortsat vil følge med i alle mine bedrifter. Jeg lover, at jeg nok skal blive bedre til at opdatere. Jeg elsker at skrive brudstykker af mit liv ned, jeg håber det hjælper jer halvt så meget, som det hjælper mig.
- Sidsel Sofie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar