fredag den 30. december 2011

10 på 10 uger

En lille blog om en stor omvæltning. Lad mig løfte tæppet, jeg er gået på slankekur! I de 16 år jeg har levet, har jeg beundret alle dem, der har været i stand til at gå på kur (især efter jul!). En veninde og jeg har nu kastet os ud i projektet, og indtil videre kører det meget godt (de to dage vi har været på kur, vel at bemærke!) Det hele startede i et Bazar-blad. Min veninde spurgte sin mor, om ikke hun gad tage et Woman-blad med hjem til hende. Moren fik forviklet Woman med Bazar og kom altså hjem med det sidst nævnte. Caroline (Min veninde) læste bladet og om kuren. Senere samme aften snakkede vi sammen og  blev enige om at blive "Kur-makkere".
Min storebror kan slet ikke se på mig, efter jeg fortalte ham om kuren. Han forstår ikke at alle piger vil ligne fotomodeller, men som jeg fortalte ham, så er det jo slet ikke det, vi vil! Jeg kan kun tale på egne vegne, og jeg er sikker på, at jeg  ikke holder 2 uger. Jeg er fysisk ikke i stand til at tabe 10 kilo, for så meget fedt har jeg ikke på kroppen! Det er ligeså meget for at teste sine egen viljestyrke som for at tabe sig - I hvert fald i mit tilfælde. Meeeen, hvis jeg smed et par kilo, ville jeg bestemt ikke klage ;) Julen feder. Så min kost består hovedsageligt af grøntsager, skyr og græsk yoghurt!
Rigtig godt nytår i morgen, det kan være, jeg når at blogge, men ellers må du have en rigtig god fest og passe godt på dig selv!
- Sidsel Sofie

tirsdag den 27. december 2011

Året, der gik

2011. Ak ja, endnu et år er passeret. De føles kortere og kortere, men jeg præsterer mere og mere hvert eneste år. Tro det eller lad vær ;) 
I år lagde godt ud. Den sidste tid i folkeskolen kom som kaldet. Jeg havde brug for, at der skulle ske noget  nyt mere end nogensinde før. Projektopgaver og terminsprøver. ikke just de mest tiltalende ord, men jeg havde det sgu sjovt. Jeg har vener for livet i mine gamle klassekammerater, men jeg har også måtte erkende nogen tabte. Folk, jeg har set hver dag i 10 år, ser jeg aldrig mere. Ikke at det er et tab (det kan lyde kynisk, og det er det vel i realiteten også, men jeg vil hellere bruge frasen "At komme videre") Folkeskolen har modeleret mig ind til den, jeg er i dag. - Jeg prøver stadig at finde ud af hvem dét er, men jeg ville have været ingenting uden folk'eren! Jeg har fundet ud af, hvem jeg godt kan leve uden, og hvem jeg er NØDT til at have i mit liv. Jeg har altid været en 'drengepige'. Jeg har altid leget bedst med drengene, og min inderkreds af venner består af 10 vidunderlige af slagsen. Mange af dem er helt tilbage fra børnehaven, og selvom vi har været spredt fra alle vinde i løbet af folkeskolen, har vi stadig holdt ved hinanden igennem alle de år, og jeg ser ikke hvorfor, vi skulle give slip nu. 
I år har jeg haft den længste sommerferie i hele mit 16 år lange liv! 10 uger! Det har været den dejligeste pause, men tanken om gymnasiet og nervøsiteten boblede i den bagerste del af hjernen hele sommeren over. RG. Roskilde Gymnasium. umiddelbart efter den første uge på gym gik det op for mig, at det er det vildeste jeg nogensinde har været udsat for. Det er hårdt som bare pokker, lange dage, rapporter, lektier, karakterer, forventninger, flere lektier og fremlæggelser. I den bobbel jeg lever i, er det ikke det fedeste. Vi blev smidt ud i ting, vi aldrig før hade gjort med folk vi aldrig før havde set. De selv samme mennesker er gået hen og blevet uforståeligt vigtige for mig på meget kort tid. Fuck om gymnasiet er en hård negl. Det gamle ordspil "Blod, sved og tårer" har aldrig passet bedre ind i mit liv! 
Har man fulgt med her på blokken, har jeg skrevet en del om Gym og alt hvad der dertil hører, så jeg vil tage et spring frem til december, som o er berygtet for at være årets bedste måned. 
Jul og nytår. To ting der intet med hinanden har at gøre, på nær min følelse om dem. Misforståelse. 
Jeg har snakket en del med min bror om jul, og hvordan den udviklede sig, som den gjorde. Vi kunne ikke forstå hvordan en fejring af Jesus, pludselig kunne resulterer i en IPhone til mig, og en festivalbillet til  ham? Jeg mener, kan man nasse mere på mennesket, der (ifølge Biblen) forlod os vores synder og ofrede os sit liv? Smager din mund også dårligt? Trods de etiske spørgsmål til juletraditionen, havde min familie og jeg en rigtig glædelig jul. Meget stille og rolig, i år med min mors familie i Jylland. Langt væk fra hverdagen (RIGTIG langt væk!) Min bror og jeg nyder den sidste til, vi har sammen, inden han flytter til Spanien den 8 januar.
Nytåret i år bliver e del anderledes, fra hvad det har været før. Jeg skal holde fæææst herhjemme for de nærmeste af mine venner. Grunden til at den bliver så anderledes er, at jeg hader (HADER!) at være vært. Jeg føler mig aldrig helt tilpas, og specielt ikke i vores helt nybyggede hus, som min mor holder så meget af. Tænk hvis noget går i stykker, eller folk maler på væggene? Det er stræktanker, for det er nogen af mine rigtig gode venner, og de kunne aldrig finde på at trodse husets regler. (ellers får de med mig at bestille!) Nytårsforsæt for 2012? at sige tingene mere ligeud. (og skrive nogen kortere blogge!) 
Alt i alt har '11 været et vidunderligt år. Dét år med allerflest tårer (Da jeg afsluttede 9. klasse) og glæde (wow, jeg ville smadre mit nytårsforsæt allerede inden jeg går ind i 2012, hvis jeg skulle skrive alt det glædelige ved 2011). Allerflest afskeder  og allerflest nye venskaber. Én ting er sikkert: Jeg ville ikke bytte 2011 for noget i hele verden. Tak til alle der har fulgt med på bloggen og blevet en del af mit liv. Jeg håber, I fortsat vil følge med i alle mine bedrifter. Jeg lover, at jeg nok skal blive bedre til at opdatere. Jeg elsker at skrive brudstykker af mit liv ned, jeg håber det hjælper jer halvt så meget, som det hjælper mig. 
- Sidsel Sofie 

torsdag den 8. december 2011

Juletamtam rimer på fugleklamklam

Hej igen
Jeg må indrømme at jul ikke lige er min kop te. Jeg kan godt lidt de sidste dage op til jul, jeg nyder faktisk duften af hjemmebag og nisserne i vinduerne virker næsten helt kære. Når sneen ligger som en hvid dug over græsplænen i forhaven, og når kirkeklokkerne ringer og det ikke er til at sparke sig frem for mennesker derinde. Jeg kan godt lide den gode gamle jul. - En helt anden snak er den jul der starter den 13. november. Julereklamer vælter ind i tv'et og i postkassen (der nu, btw. hænger som loves vil have den!). I november er jeg simpelthen bare ikke klar til at jule! I dag skriver vi 8. december, og jeg er stadig ikke helt hooked på jul! Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg aldrig rigtig har været i god tid med julegaver og andre gøremål, der hører årstiden til. Jeg når at blive rigtig godt stresset, helt ude på kanten, du ved, dér hvor man tænker "Jeg når det ikke!" inden jeg slå koldt vand i blodet, køber det sidste ind, finder det satans julepynt, eller hvad end det er, der har mig stresset som én i helvede på denne her tid af året.
En god ting ved jul, som jeg aldrig kan få nok af, er julefrokoster! Julen er en hulens god lejlighed til at ses med alle dem, man måske ikke omgås så tit, og spise dejlig mad, og for det meste også blive hønefulde! :) For min skyld skulle julefrokoster være et helårsfænomen!
Jeg har julefrokoster i morgen og lørdag, så jeg skal have bage 2 kilo leverpostej - 1kg til hvert selskab! Jeg får travlt i morgen! :)
Jeg er løbet ind i en halsetændelse og i en kemirapport. Jeg ved ikke hvilken af delene, jeg helst vil af med. Jeg tror, jeg vil kalde det en dag, krybe til køjs, da jeg slet ikke sov i går nat.
De største Julekram
Sidsel Sofie! :)

lørdag den 26. november 2011

Pille-fucking-djælveræs!

Jeg tror jeg har fejlvurderet min indtagen af piller, og vigtigere; mit valg af piller! Hvis min mave kunne snakke, ville den råbe meget grimme ord i smerte lige nu. Det er som at blive slået kronisk. Jeg tog pinex klokken 12 og igen klokken 18, men spørgsmålet er, om jeg hellere skulle have taget Advil? Kender i Advil? Det er franske smertestillende piller (jeg ved ikke, om de overhovedet er lovlige i DK) men de virker! Da jeg tog første omgang Pinex, troede jeg ikke, at smerten ville blive værre. - Gud, hvor jeg dog tog fejl! Nu lider jeg under voldsomme smerter med et påtvunget smil, for min pilletagen er ikke den eneste, der er ubelejlig! Som nævnt i den sidste blog, skulle (har) vi have gæster i dag. Så jeg smiler og nikker, griner og spiser, men mest af alt vil jeg bare rigtig gerne sove. Jeg elsker det vennepar, vi har på besøg, så jeg holder ud for deres skyld. Mon ikke vi åbner en flaske med høje procenter senere på aftenen.  Så kan jeg da i hvert fald prøve på den meget berømte kur, der i korte træk går ud på at "Drikke smerten væk!" 
Lad det blive det sidste, jeg vil vende tilbage til højbordet! 
- Sidsel 

torsdag den 24. november 2011

Et hurtigt indlæg i reklamepausen

Hej igen!
Jeg vil egentlig bare lige opdatere jer alle sammen på min uge. Beverly Hills 90210 starter om lidt, så jeg ville bare lige smide et indlæg her på siden. Jeg er på anden dagen i et tredages AT-forløb. Gymnasieelever vil vide, hvad jeg taler om, men for dem, der ikke går på gymnasiet, så er det et tværfagligt samarbejde, der skal ende ud i et produkt eller fremlæggelse. I denne omgang skal vi arbejde med Super Size Me. De fleste har nok set den, men hvis ikke i har, så handler det om en mand, der vil prøve at leve kun af McDonald's mad i en måned. Det er en rigtig klam film på både fysiske og psykiske måder. Vi skal fokusere på fedme, og de samfunds- og naturvidenskablige problemstillinger. Det bedste ved AT-forløb: Tidligt fri, Ingen lektier, enkelte medbragte materialer og det samme klasselokale i 3 dage. Jeg må indrømme, at jeg savner folkeskolen med faste klaselokaler, men jeg klager ikke over gymnasiet.
Nå, i aften skal vi på familieudflugt (Jeg ved det, min bror og jeg er måske 16 og 19, men vi hygger os sygt godt sammen) til Bådteateret i København. Vi tager tit i teateret. Det er en helt anden oplevelse end fx. biografen. I morgen efter skoletid er der "opswing" på skolen. Det er et gymnsiearrengement der bliver holdt en gang i mellem, hvor elever fra skolen kan tilmelde sig med sit band, spille et par enkelte numre og (specielt for i morgen) julehygge med mange af skolens øvrige elever. Fredag aften skal jeg ud med nogen venner. Lørdag skal jeg vistnok (ifølge min mor) bruge på at rydde op på mit værelse da DE får gæster lørdag aften. Er jeg den eneste som føler sig ligesom Jonatan Spang forklarer i hans show "Familie"? Jeg poster et link længere nede, så ved I hvad jeg mener :)
Søndag = første søndag i advent = Familiesammenkomst hos Farfar. Det er altid hyggeligt at se alle, men jeg har sgu altid følt mig ved siden af i vores familie. Jeg er bare ikke ligesom alle de andre (thank God!) - ikke at der er noget galt i, at se verden som de gør, men mit livssyn er bare meget anderledes end deres. Jeg tager selv mig selv i at tænke, at jeg må være den nye Darwin. Der er bare ikke særlig mange, der forstår hvordan, hvis det var op til mig, samfundet burde hænge sammen. - Ellers er det bare mig der er skør. Hvem ved, jeg er jo naturvidenskablig :)
Næ, se nu dér! Beverly Hills er et kvarter inde, og min striktrøje klør. Med andre ord er jeg nødt til at smutte!
Til vi ses,
Sidsel!

mandag den 21. november 2011

Dizzy Monday

Så er det blevet tid til et hurtigt indlæg, før jeg begynder lektielæsningen til i morgen. Heldigvis har jeg "kun"4 moduler i morgen, så jeg skal ikke lave såååå forfærdeligt meget. Jeg vil lige samle op på, hvilke gøremål (Hvis du ikke har læst den bloggen før denne, vil denne overhovedet ikke give mening) jeg nåede i weekenden, og hvilke jeg skal ordne i ugens løb.
1- Støvsuget? - Not so much
2- Skrive ønskeseddel til jul - Heller ikke
3- Syet knapper i vinterjakken - Gæt?
Kender i det, når man har en af de der dage, hvor alting fucker op, og man egentlig bare bør lægge sig ned og sove, indtil kalenderbladet skifter?  Ja, sådan har hele min weekend været. Jeg skyder skylden på drengene, jeg var sammen med fredag. De er meget festlige, og jeg havde det rigtig sjovt... Det var bare betydeligt sjovere fredag aften, end det var lørdag morgen. Jeg havde en "festfri"-weekend, så jeg har ikke drukket eller gået sent i seng overhovedet, så jeg burde være frisk og veludhvilet, men der tog jeg fejl. Med gymnasiet og lektier i en mængde, der er rimelig ekstrem, har jeg, uden for min egen opfattelse, mistet en masse søvn og hvile. Derfor sagde mi krop fra i weekenden. Jeg havde brug for en pause - både fysisk såvel som psykisk. I dag havde jeg 5 moduler, så jeg var, for at pakke det pænt ind, bombet! Jeg mangler stadig at læse Latin, spansk og noget mere, jeg ikke kan huske. Jeg må hellere stoppe her, inden tiden løber fuldstændig fra mig.
Pas på dig selv til vi ses.
/Sidsel

lørdag den 19. november 2011

Lørdagsnyt

Endelig en lørdag der er reserveret til hygge med familien, en film eller to, en god bog og fornuftingt med søvn. Bogen er allerede læst, Jacob er kørt i byen, så jeg er alene med mor og far igen. Jeg smækkede High School Musical på (Jeg ved det, don't judge!) sent i eftermiddags. Den film får mig på underlig vis altid i skide godt humør. - At det så er en lortefilm, er en helt anden side af sagen :)
Jeg var ude igår med dregene fra mit "crew", her hvor jeg bor. Vi har alle sammen kendt hinanden siden børnehaven, så vi ved alt, der er at vide, og kender hianden ud og ind. Det er rigtig lækkert at have venner, man ikke behøver forklare noget til, for de ved det i forvejen. Holdninger såvel som historier og oplevelser. Engang kørte jeg fx. galt i en bil. Drengene herude ved det, ja, de var der faktisk. Når man er forholdvis ny i gymnasiet med så mange nye mennesker, skal man fortælle rigtig meget fra sin egen fortid, for at folk kan forstå, hvorfor man er, som man nu engang er i dag. Så jeg er specielt glad for "my boys" i denne her tid. Der er intet man skal leve op til, og intet at skjule. - Vi kender hinanden for godt til, at det kan lade sig gøre, anyways.
Til sidst vil jeg lige give jer de 3 ting jeg skal nå i morgen:
1- Sy knapper i min jakke
2- Sende ønskeseddel til min faster (hun kan godt lide, at være tidligt ude)
3- Støvsuge og gøre rent på mit værelse.
Tro mig, med mit weekend-drive og indbyggede dovenskab, bliver det sværre at opnå, end man umiddelbart skulle tro. Jeg skal nok poste i morgen, hvad jeg når, og måske endnu vigtigere,  hvad jeg ikke når.
Kun det bedste,
Sidsel Sofie.

onsdag den 16. november 2011

Kort men godt!

Hej BS!
Jeg er faktisk på farten, men jeg ville lige lægge vejen forbi hér. Jeg har haft en lang skoledag. Jeg gik ned for at søge et job i en spejderforretning efter skole, men fandt ud af (da jeg var i butikken) at jeg ikke havde taget ansøgningen med! Kan i stave til pinligt?! Nå, men jeg havde en aftale med min mor, vi skulle løbe ærinder i byen, men hun brændte mig af, og lod mig hænge i en time! Ih, hvor blev jeg dog irriteret! men jeg fandt en bus hjem. Lidt lækkert ved dagen i dag er dog, at jeg ikke har nogen lektier for til i morgen, så jeg har tid til at tage ned i klubben og hænge ud med mine alt for nice venner, der altid gør dagen tusinde gange bedre! Nå, jeg vil smutte ned og hygge mig og afslutte dagen på en rar måde!
Til vi ses,
Sidsel Sofie!
ps. Min bedste veninde og jeg hyggede her i weekenden. Hun er på efterskole, så jeg ser hende desværre ikke så tit, som jeg gerne ville, men når vi så gør, er det som om, vi aldrig sagde farvel. Jeg elsker dig, Matilde!

tirsdag den 15. november 2011

Jul i november?

Er jeg den eneste, der er ved at være juletræt allerede? Julepynt, julereklamer, julemad og nissemænd. Gran i gaderne, stjerner i butiksvinduerne, engle i den ikke engang faldne sne! Arrgh STOP! Juletoget er kommet alt for tidligt i år! Personligt skal jeg først lige vænne mig til at tage vanter på, før jeg forlader huset, jeg er ikke parat til at huske nissehuen også! Det er fair nok, at nogen er i julestemning allerede, jeg synes det er side hyggeligt. De skal have lov ti at klippe og klistre og pynte op og pynte ned for så at pynte op igen, men jeg skal bare ikke være en del af det. Jeg er en last-minute-kind-of-girl, så jeg pynter juletræet den 22. december, og jeg køber alle mine julegaver efter 15. december (jeg ved godt, jeg burde have lært det, men det har jeg ikke!) Julen er med andre ord ikke særlig lang for mig, og jeg har det fint med det. Hvis den varer så længe, som det ser ud til, den vil i år, når jeg at blivetræt af den, inden vi overhovedet er gået ind i december! Bevares, jul er uden tvivl hjerternes fest og den klart bedste højtid, men hvis den så også varer helt til påske?! Det er lidt ligesom ens livret. Det er sygt lækkert at få den en gang i mellem, men hvis man skulle spise den 3 uger i træk, ville man blive rigtig træt af den! Sådan er julen lidt for mig.
Nok negativitet herfra, nej vent, FUCKENGELSKSTIL! - Nu er jeg færdig :)
Til vi ses,
Ciao!
Hej Blogspot. Der er gået lidt tid siden sidst, men tiden flyver forbi. Jeg vil lige opdatere jer på mit liv :) Jeg har (som jeg tidligere har nævnt, jeg ville) købt mig en ny computer. Det blev dog ikke en lille notebook, men derimod en lidt (for ikke at sige meget) federe MacBook!! (yeah baby!) Jeg skriver på den lige nu ;) Anyways, jeg er faldet super godt til i gymnasiet. Det er blevet min hverdag, men jeg bliver stadig overrasket dagligt over det faglige niveau og sociale samvær. Siden sidst jeg skrev, er der sket super meget. Udover en masse fede fester, lidt flere forstuede ankler og blå mærker, så har efterårsferien sneget sig forbi os. Det er ikke mere end et par uger siden, men jeg må indrømme, at jeg savner de fridage. Selv brugte jeg ferien i Tjekkiet med en masse venner. Vi rejste rundt og besøgte blandt andet Terresin Standt (som er en koncentrations-by fra 2. verdenskrig) og de smukke hovedstad, Prag. Det var en hård og udmattende tur, men én på opleveren har jeg da fået. Nu er jeg tilbage på skolebænken, med rapporter i spandevis, afleveringer, karakterer og prøver hér og dér. Ak, man må håbe, jeg snart bliver vant til det :)
3 ting siden sidst: Jeg har drukket uendelig meget iskaffe på Gimle Caféen, Set "Never Say Never" (som er Justin Biebers dokumentarfilm) og blevet lysår bedre til Bubble Struggle 2 end jeg var i forvejen. Længe leve frimoduler!
Jeg vil takke af, men jeg lægger nok et indlæg ind senere i aften. Jeg skal nok blive bedre til at opdatere, det lover jeg! :) Jeg tilføjer lige et læx billede, min gode veninde har taget. Hun er dygtig!

søndag den 11. september 2011

9/11th

September 11 1011 Søndag, 17: 59
DR1
"102 minutter der ændrede verden"

- Det her er så fucking sygt! Her sidder jeg og ser personlige klip fra WTC. Jeg stortuder og kondolerer så inderligt. Hvordan tvilingetårne bliver til et enkelt og hvordan, i et spørgsmål om minutter, flere tusinde menneskers skæbne ændres drastisk, hvis ikke helt bliver taget fra dem.
En kort blog om ubeskrivelige følelser. Jeg kan huske hvor jeg var. Jeg var lige kommet hjem fra SFO. Jeg havde gået i skole i en måned. Det jeg husker bedst er, at min bror og jeg fik lov til at se TV3 hele dagen. Vi måtte ikke skifte til fjernsyn for dig, grundet nyhederne, eller snarre nyheden.
Jeg stopper her.

søndag den 4. september 2011

Tilskadekommet dansemus

Med en forstuvet fod går weekenden snart på hæld. Søndagen står på lektielæsning og måske en meget kær veninde der rejser til England om 2 dages tid. Vanvittigt at jeg skal være foruden min højt elskede Simone, men jeg under hende den her oplevelse mere end nogen anden! - Hvis hun kan tæmmes, bøjer jeg mig i støvet! - MEN JEG ER SKEPTISK ;)
I fredags  (2/9-11) forstuvede jeg min ankel med en frisbee (Jeg ved heller ikke hvordan!), og det blev ikke bedre senere på aftenen, hvor jeg, lettere beruset, ramte dansegulvet med et på lidt for svejende hofter. - Dette resulterede i en forstrejkning i højre lår, så der er ikke så meget dans over den her søndagstosse!
Ligeså pinligt det er at indrømme det, ligeså oprigtigt meget glæder jeg mig til mandag aften på TV3!
Klokken 19.00 Er der Masterchef, klokken 20.00 er der Robinson Ekspiditionen 2011, klokken 21.20 er der Sommer i Sunny Beach og last but not least! - er der klokken 22.00 Fristet! - Alle premiereprogrammer! Lortefjernsyn man er nødt til at se! :)
På tirsdag er der Smuk Kvindeløb, det er en 5 km lang rute, som jeg begiver mig ud på med mine kære kollegaer fra isbutikken!
Det var min form for ''siden sidst'' og ''til vi ses'' info! :)
I guess, there's not much more to say than
Talk to y'all soon!
#much love,
Sidsel♥

onsdag den 31. august 2011

Ak ja, endnu en onsdag

Så blev det onsdag... igen. Gymnasiet kalder igen i morgen, lektierne kalder nu, og har i øvrigt gjort det lige siden, jeg fik fri fra skole i eftermiddags. Gymnasiestart er en svær ting at tage og føle på; Der sker så meget nyt, og der er så meget man skal have styr på. Fx skal jeg have fundet mig en netbook (10'1'') som jeg kan slæbe til og fra skole hver dag. Matematik på højniveau resulterer i en ny lommeregner til (hold fast!) 1800+ kroner! 1800!!! Men når jeg nu har brokket mig om brug af de penge (jeg ikke har), synes jeg, at gymnasiet STYRER skide hårdt! Det er det vildeste jeg i mit liv har gjort! Siden jeg var 6 år gammel, har jeg gået i den samme folkeskole 0-9. klasse, jeg er gået direkte fra 9. til 1.g, og det er et KÆMPE spring! Det er som at ride på en bølge af lykke og GO GO GO!
Nu tager jeg mig lige et lille øjeblik i selskab med Jonathan Spang og en god kop kaffe, mens jeg lægger mig på sofaen, trækker vejret, lukker øjnene og nyde jeg er her.
OG NU! - Vil jeg lave de lektier jeg endnu ikke har fået styr på :)
Til vi ses,
Sidsel Sofie

onsdag den 24. august 2011

Første Blog

Bonjour Alle!
Så er bloggen uploaded, og jeg vil prøve for så vidt muligt at opdatere reglmæssigt. Denne blog er tænkt som kontaktmiddel venner imellem, men følg med, hvis du har lyst, tid og trænger til random Sidsel-facts og faktisk indhold fra mit unge liv :)
So long,

Sidsel Sofie